Sådan fremstilles dæk

Dækfremstilling – processen

Inspektion

Alle Sava-dæk inspiceres grundigt, før de er klar til at blive sendt ud til forhandlerne. Inspektionsprocessen indebærer visuelle eftersyn udført af uddannede eksperter samt mekaniske test, som kan identificere selv den mindste fejl eller mulige svaghed. Et udvalg af dæk underkastes en røntgenfotografering, der finder selv de mindste indre problemer. Andre dæk vælges tilfældigt fra partiet og skæres op af kontrolteknikere for at sikre, at de er konstrueret i henhold til vores høje standarder.

Dækkets dele

Tråd: Det indvendige 'skelet' i dit dæk består af flere lag, der kaldes tråde og består af et gummibelagt tekstilmateriale. Trådkonstruktionen gør dæk fleksible, uden at de kan strække sig. En stor del af dækkets styrke skyldes et robust trådlag – kaldet 'karkassetråd' – som ligger uden på dækkets mellemlag.

Vulster: Vulster skaber en lufttæt forsegling mellem dæk og fælg. De består af kraftigt flettet stål, som er beklædt med gummi.

Bælte: Dækket forstærkes med stålbælter – flettet stålwire, som er beklædt med gummi – som tilfører stivhed. Nogle dæk indeholder desuden kevlartråd, som giver ekstra styrke, længere dæklevetid og større modstandsdygtighed over for skader.

Siden af dækket: Den del af dækket, der ligger mellem vulst og slidbane. Dækkets side består af tyk gummi, som øger dækkets tværgående stabilitet. På alle sider er der desuden stemplet vigtige oplysninger om dækket, herunder størrelse, ydelseskarakteristika og anbefalet dæktryk.

Skulder: Den facetterede kant, hvor slidbanen og dækkets side mødes, kaldes også for skulderen. Skulderens udformning har stor betydning for et dæks ydelse i sving.

Slidbane: Det brede område med blødt gummi, som er i kontakt med vejbanen og sikrer dækkets vejgreb og komfort. Udformningen af slidbanemønstre og den gummiblanding, der anvendes til disse, er to af de faktorer, der har størst betydning for et dæks egenskaber.

Riller og lameller: De dybe riller mellem slidbaneblokkene er vigtige for, at dit dæk kan lede vand, mudder og sne væk. Små snit i slidbaneblokkene, kaldet lameller, er designet til at give ekstra vejgreb. Rille- og snitmønstre er især vigtige på dæk, som er designet til krævende forhold, f.eks. vinterdæk.

Ribbe: Den ubrudte linje, der går gennem midten af dækket, kaldes for en ribbe. Den har til formål at give dækket ekstra forstærkning.